COVID-19 (Corona)

(Foreløbig gælder nedenstående retningslinjer indtil efter påske, dvs. d. 13. april 2020)

For at hindre spredning af COVID-19, har vi udarbejdet nedenstående vejledning til patienter i klinikken.

Hvis du er smittet eller er i tvivl om du er smittet med COVID-19, vil al udredning og behandling i den kommende periode foregår pr. telefon eller i enkelte tilfælde pr. video. Disse nye typer af konsultationer forventes at have samme indhold og varighed, som hvis du var mødt frem.
Du kan se nedenfor, hvad du skal gøre.
I den kommende periode vil der kun undtagelsesvis blive bestilt blodprøver og EKG, for ikke at belaste den øvrige del af sundhedsvæsenet.

Klinikken har udvidet sin telefontid, og du kan ringe for tidsbestilling/receptfornyelse mandag-torsdag fra kl. 08.00-11.00. Ring gerne i god tid.

1. Hvis du er bekræftet smittet med COVID-19 skal du ringe afbud og aftale, om du i stedet kan tilbydes en konsultation pr. telefon eller en videokonsultation. Du skal altid tage kontakt til egen læge, såfremt der opstår forværring, dvs., hvis der er manglende bedring af tilstanden eller der tilkommer generel påvirket almentilstand.

2. Hvis du har tegn på sygdom fra svælg eller øvre luftveje, har alment ubehag, muskelsmerter, tør hoste, åndenød eller feber, skal du blive hjemme. Du bedes ringe afbud til klinikken og aftale, om du i stedet kan tilbydes en konsultation pr. telefon/video. Du skal altid tage kontakt til egen læge såfremt der opstår forværring, dvs., hvis der er manglende bedring af tilstanden eller der tilkommer generel påvirket almentilstand.

3. Hvis du har haft ovennævnte symptomer, men har været rask i mindst 6 dage, kan du møde frem i klinikken.

4. Hvis du inden for de sidste 14 dage har været i kontakt med én, som er bekræftet smittet med COVID-19, bedes du ringe afbud og aftale, om du i stedet kan tilbydes konsultation pr. telefon/video.

5. Hvis du er over 70 år eller har svækket fysisk helbred, anbefales det, at du ringer afbud og aftaler, om du i stedet kan tilbydes konsultation pr. telefon/video.

6. Hvis du er rask, kan du møde i klinikken som aftalt.

7. Hvis du er utryg ved at skulle møde frem i klinikken, kan du ringe afbud og aftale, om du i stedet kan tilbydes en konsultation pr. telefon/video.

8. Hvis du melder afbud pga. ovenstående og du skulle have været til 1. konsultation kan du ikke aftale konsultation pr. telefon. Du skal i stedet ringe for aftale om, hvorvidt du kan blive tilbudt videokonsultation eller en ny aftale.

9. Hvis du har aftale om §66 vurdering gælder samme retningslinjer som nævnt ovenfor. Du kan ikke aftale konsultation pr. telefon. Du skal i stedet ringe for aftale om, hvorvidt du kan blive tilbudt videokonsultation.

10. Hvad er en “konsultation pr. telefon”?
a. Ved en konsultation pr. telefon, skal du forinden have lavet aftale herom. HUSK at ajourføre dit tlf.nr.
b. Du bliver ringet op af speciallægen på det tidspunkt, hvor du ellers skulle være mødt i klinikken.
c. Samtalen forventes at have samme indhold og varighed, som hvis du var mødt frem.

Hvad er en “videokonsultation”?
Ved en videokonsultation, skal du forinden have lavet aftale herom. HUSK at ajourføre dit tlf.nr. og id til skype eller facetime.

1. Du skal kunne benytte FaceTime eller Skype på din telefon eller iPad/tablet. Du skal oplyse hvilken, når du ringer for at lave aftalen.
2. Du bliver ringet op på det tidspunkt, hvor du ellers skulle være mødt i klinikken.
3. Samtalen forventes at have samme indhold og varighed, som hvis du var mødt frem.
4. Vi kan ikke påtage os at hjælpe dig med installation af App.

Ovenstående vejledning følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer og aftaler med Danske Regioner.

 

Åbningstider

Konsultationer mandag til torsdag
i tidsrummet fra kl. 08.00 - 15.00.

Medicin- og tidsbestilling
mandag til torsdag kl. 08.00 - 10.00. 

Telefonkonsultation mandag, onsdag og torsdag kl. 11.00 - 12.00.